tirsdag den 27. maj 2008

Ting nr. 23

YES! Så kom jeg i mål - tror jeg nok.

Færdig med 23 ting!

Det har været en rigtig god proces, selvom den ind imellem har føltes meget lang og tidskrævende. En hel del har jeg faktisk måttet lave hjemme. Nogle af tingene har jeg kendt lidt til i forvejen, men de fleste var helt nye.
Det er rart, at jeg ved lidt mere, når andre slynger om sig med ord som blog, podcasts, LibraryThing, Docs, Reader, RRS-feeds, YouTube, BibStream, Netmusik, Second Life osv.
Mange af tingene ligger jo heldigvis på min konto i Google, så de kan hives frem igen. Andre ting vil kræve en brugsanvisning igen, da jeg absolut ikke kan huske, hvordan man griber dem an.

Messenger, downloading af diverse musik, Docs, tagging og hentning af billeder/ film synes jeg har været sjovt. Andre kan jeg ikke umiddelbart se, hvad jeg vil bruge til.

Ann fortjener stor ros for sine pædagogiske evner og brugsvejledninger, og jeg er glad for, at vi har haft en tovholder på processen, så vi ikke hver især har skullet sidde og bøvle med tingene, som jeg har hørt, man gør på andre biblioteker.

Jeg ville ønske, det var en proces, som kunne fortsætte - dog i et mindre heftigt tempo, da jeg jo nok må indrømme, at det har trukket et par tænder ud nu og da. Det ville bare være perfekt!

Med venlig hilsen

Britta







LibraryThing

Har været rigtig sjov at lege i, men skulle holde tungen lige i munden for at følge vejledningen. Åbner mange muligheder, hvis man altså har god tid. Denne kunne jeg godt finde på at vende tilbage til engang, også for at få læseideer fra andre.

Pb Wiki

Var udmærket at lære at kende, men har indtil videre nok ikke rigtig en fornemmelse af, hvad jeg skal bruge den til.

Wikipedia

Kender jeg rimelig godt og har et positivt forhold til fra søgninger i forbindelse med arbejdet i udlånet og Biblioteksvagten. Er dog klar over forbeholdene, som ofte er overfor oplysningerne, men bruger ind imellem encyklopædien til at komme på sporet af et emne. De dybere links, som er fremhævet i teksten fungerer også godt, selv om man skal passe på ikke at komme helt på afveje.

BibStream

Sjovt at lege i! Kunne bruge masser af tid på at lede efter gode film. Har fulgt et arrangement om "Bibliotekernes visuelle formidling" + set / hørt en lille film med en meget sød and!
En god lille film om reparationshåndbøger på biblioteket udført i "marken". Ville gøre det godt f.eks via vores hjemmeside.

mandag den 26. maj 2008

Technorati

Jeg synes, at den krævede rimelig megen koncentration og tungen lige i munden at komme igennem. Ud over tilfredsheden over at have løst opgaven har det ikke lige været det mest interessante, jeg har foretaget mig på nettet. Umiddelbart vil jeg sige, at det nok ikke lige bliver min mest benyttede.

Del.icio.us

Sjovt at lege med, selv om det på stående fod har været svært at få ideer til sider at tagge. Underligt så tom for ideer man kan være - eller hvad? Nå, men fandt et par gode + huggede nogle fra andre. Synes, det er en god "service", men kan ikke bruge den igen uden at ty til opskrift.